Stævneinformationer

Stævneinformation


Selvom du aldrig har startet stævner før, er det ikke noget du skal være bange for at kaste dig ud i. Vi har samlet et par punkter her for at hjælpe dig godt på vej. 


Brovst Rideklub er en klub under Dansk Rideforbund (DRF) i Distrikt 14 (Nordjylland). Dette betyder, at alle der rider stævner skal være medlem af en klub under DRF (undtaget er visse breddeaktiviteter). 
Når vi rider og laver stævner, følger vi DRF's reglementer.



Ofte stillede spørgsmål 


Q.      Hvordan melder jeg til stævne?

  • Til E-stævner kan der meldes til via stævnearrangøren (klubbens mail eller på tavlen) eller via DRF Go.
  • Til D-stævner og op skal der meldes til via DRF Go (undtaget er E-klasser til D-stævner)
  • Du kan finde en guide til hvordan dette gøres her eller følg disse simple trin:
    1. Log in på rideforbund.dk
    2. Find stævnet under stævnekalender
    3. Tilmeld pågældende klasser og betal



Q.      Hvad betyder bogstavskategorierne?

  • Stævner er opdelt i E-, D-, C-, B- og A-stævner, som står for hhv. rideskole-, klub-, distrikts-, lands- og elitestævner. Som elev i rideskolen vil man typisk deltage i E- og D-stævner. Ved E-stævner bestemmer klubberne selv det meste og reglerne er i de fleste tilfælde underordnede for at give rytterne nogle gode ture.


Q.      Hvad er licens?

  • Det er vigtigt at huske, at lige så snart man deltager i D-stævner, er alle Dansk Rideforbund (DRF)s regler gældende. Deltager man ved disse, skal man have have rytterlicens, som betales til DRF – du kan læse mere om licenserne hér.


Q.      Hvad er et breddestævne og hvilke klasser kan jeg ride?

  • Alle klubber kan udskrive stævner samt klasser i breddediscipliner/aktiviteter. Fordelene ved at afholde denne type klasser/stævner er, at det ikke kræver rytterlicens. Breddeaktiviteter betegner de aktiviteter som ikke er dressur, spring, voltige, military, distance og paradressur.
  • Du kan bla. tilmelde dig i følgende breddeaktiviteter: 
    • Ponygames
    • Action-parkour
    • Forhindringscup
    • Kæphesteridning
    • Kvadrille
    • Stilspring
    • Ringridning
    • Osv, osv.